Når frugttræerne blomstrer hvert forår, er det ikke kun for at pryde vores haver. Blomstringen betyder frugtsætning, når man er frugttræ. Nogle år synes blomstringen at være mere overdådig, end i andre år. Det kan der være flere årsager til.

Har vinteren været lang og hård, vil frugttræerne sikre sig, at der bliver produceret nok frugter til, at slægten vil overleve. Har den foregående sommer været tør, varm eller meget våd, vil frugttræerne også reagere med en ekstra mængde blomster om foråret.

Bestøvning
Fra biologitimerne i folkeskolen kan flere nok huske læren om blomsterne og bierne. Det er også virkelighedens verden for frugttræerne. Har vi lave temperaturer under blomstringen, kan det være svært at få lavet en god bestøvning, da bierne kræver en vis temperatur for at være aktive. Da blomstringen jo finder sted over en længere periode, er det normalt, at bestøvningen nok skal nå at finde sted i et større eller mindre omfang.

Frostskader
Især de professionelle frugtavlere er meget interesserede i de lokale vejrudsigter omkring det tidspunkt, hvor blomsterne bestøves og den første udvikling af blomsterbunden skal danne frugten. En nats frost kan ødelægge hele høsten for frugtavleren. Så galt går det sjældent for haveejerne, men en kraftig reduktion af frugter kan man bestemt opleve.

Junifald
I juni måned falder en del af de, tilsyneladende velbestøvede, småfrugter på æble, pære, kirsebær og blommetræer ned. Det kaldes junifald og er naturens måde at skåne træet for kraftig frugtsætning, som belaster træet meget. Det kan se voldsomt ud, når der under træet ligger en relativt stor mængde af potentielle frugter, som ikke bliver til noget. Det skal man ikke være ked af! De frugter, der sidder tilbage efter junifaldet har en større chance for at nå stadiet for fuldmoden frugt, uden at falde af træet i utide. Hos nogle æblesorter og pæresorter er det nødvendigt med en yderligere udtynding af frugter. Det skal først gøres, når naturen har droppet de svageste frugter. Derefter kan man finde saksen frem og begynde udtyndingen. Klip de mindste, de misformede eller de plettede æbler af først. Sidder de sammen i klaser, klip således, at der kun sidder et enkelt tilbage. Der bør ikke være mere end 5 cm mellem hver frugt, og er grenene tynde, kan det være nødvendigt at reducere yderligere, så grenen ikke knækker under vægten af de store æbler.
Nænner man ikke at gennemføre denne udtynding, gør det ikke noget. Træet skal nok levere frugter i store mængder, men kvaliteten af æblerne eller pærerne vil være lidt dårligere, end når man tynder frugten ud i juni måned.